Vuggen transformeret til en kunstnerisk genstand – et udtryk der fortæller en anden historie men med træets ånd som ledetråd
I 1969 flyttede familien Weisgard til Danmark og bosatte sig på Sydsjælland. Én af de ting som de fik fragtet over var en antik vugge, som datteren, Christina, havde ligget i.
I 80’erne kom den til opbevaring i et depotrum og havde stået der lige siden, indtil en dag da Christina fik den idé at bruge træet til noget helt andet. Da vuggen var antikt allerede da faren købte den, skønnede hun at træet måtte være over 200 år gammel.
(For at være antikt i 1954 skulle den være 100 år dvs. 1854 og træet skulle jo være af en vis størrelse for at snedkerere i – dvs måske 75 år gammelt træ = fra ca. 1779 og nu er der gået yderligere 66 år)
Vi skilte vuggen af med stor forsigtighed og opdagede at sider, top, bund og endestykkerne var alle af forskellige slags træsorter. Vi begyndte slibeprocessen og træets vidunderlig karakter trådte frem og man kunne mærke træets væsen.
Duftene, farverne, teksturen begyndte at inspirere og forme idéer til kompositionerne.
Træets skønhed var mærkbart i hænderne.
Da træstykkerne var slebet glat skulle der males med gesso hvor maleriet skulle placeres. Først lukkes der af med læderlim og dernæst påføres gessoen (Gesso er en grunder af gips og animalsk lim, der blev anvendt i italiensk middelaldermaleri).
Der blev lagt 4 lag gesso med slibning af fladen imellem hver gang.
Nu var det klart til at der skulle males på og her valgte Ole at bruge Gouache farver, som er mættede vandfarve. Tilsidst blev der lagt bladguld på.
Hvert stykke har således fået et billede men sættes sammen til en vægdekoration som indeholder en fortælling om de åndelige aspekter som har været i vuggen i tidernes løb.
Ole:
“At arbejde med vuggen har været en udfordring på samme måde som i musikkens verden, nemlig: At have nogle sange, salmer, eller viser som videre bearbejdes til improviseret jazzmusik.”
Vuggestykkerne:
Bundstykket har indeholdt ”Ånden” fra skovene og er blevet til en hyldest til Skovånden. Det er en visualisering af en trold, videreudviklet til en maske som visuelt udtryk.
Det ene endestyk er blevet til englevinger som symboliserer den åndelige tilknytning til det mirakuløse som skabelse af et barn er.
Det andet endestyk er korset, som er skabt som en bøn med tilknytningen til det Højeste – symbolet på skabelsen inde i denne verden – på denne jord.
Sidestykkerne er livsrytmen og som viser musikken i livet.
Guldet er med til at give formerne et løft – ophøjethed
Min intention med arbejdet har været at skabe en symfoni, at gøre et klassisk stykke møbel til en abstrakt vægdekoration. At gøre vuggen levende på ny og brugbar i et nyt sammenhæng. En hydelst for at give liv i rummet og giver træet en ny tid til forskønnelse og refeksioner i tid og rum.
