Fælles malerier af Ole Valdemar Nielsen & Christina Weisgard
Fra Christina’s notesbog:
Fra den dag i 2020, hvor Danmark blev lukket ned, begyndte Ole & jeg et projekt der kom til at hedde “Uberørte tanker” og senere fik tilføjet “Åndehullet”. Vi befandt os i et “Åndehul” uberørt af de påvirkninger fra omverdenen. Den kreative energi/inspiration var så nærværende/stærk så man kunne næsten gribe om den med hænderne. Vi besluttede at arbejde på et fællesmaleri, der udviklede sig til en serie på 10 (et røg i skraldspanden).
Den første serie “Trilogien” var luftige; og selvom vi kunne kende disse elementer fra vores tidligere arbejde, kom der noget nyt frem. Vi ved ikke hvad disse billeder er, for de befinder sig enten helt udenfor tid eller i en fremtid og derfor udenfor de begreber, vi opererer med lige nu.